ONE MAN’S TRASH IS ANOTHER MAN’S TREASURE

Størstedelen af Trademark Living-produkterne har på forskellige måder deres rødder i Indien. Bæredygtige materialer og genbrug er vigtige elementer i Trademark Livings DNA, og Indien inspirerer os og giver os mulighed for at RECYCLE, UPCYCLE og NYPRODUCERE uden at gå på kompromis med vores unikke udtryk.

Når vi træder ind hos vores leverandører, åbenbarer der sig store områder med bunker af eksempelvis gamle døre, vitrineskabe og markedsvogne. Det er som at komme ind i et skatkammer, og vi føler os gang på gang som Aladdin i den magiske hule – vi ved aldrig hvilke skatte der gemmer sig.

Når vi leder i ”skatkamrene” finder vi produkter og materialer i forskellig stand. Nogle produkter bruger vi som de er, andre restaureres og andre igen vælger vi at upcycle. Eksempelvis forvandler vi gamle cykler til lamper, borde og dekorationer. Vi er også altid på jagt efter genbrugstræ, som vi bruger i produktionen af møbler.

VORES INDISKE RELATIONER

Mange års samarbejde med de samme indiske leverandører har skabt et tæt og personligt forhold mellem os. De indiske virksomheder og medarbejderne har gennem årene udviklet sig, lige så vel som vi selv har, og det er altid en fornøjelse at følge med i deres liv.

Vores samarbejde er helt specielt når vi produktudvikler i fællesskab. Processen er dynamisk, og ofte overraskes vi selv over, at der på trods af sprogbarrierer og kulturelle forskelle kan skabes fantastiske produkter. Vi forstår hinanden, fordi vi kender hinanden – og så hjælper kropssprog en hel del. En tanke og et par streger i sandet kan gøre, at vi to timer senere står med en færdig model. Der opstår nærmest magi - uden at vi behøver sige ret meget.

TRADEMARK LIVING-STILEN

Der er en særlig rustikhed i Trademark Livings produkter, fordi de ikke laves på samlebånd. Vores indiske leverandører producerer delvist maskinelt og delvist handmade, så produkterne bliver aldrig 100% ens – og det er dét, som skaber vores helt særlige udtryk.

På den måde ved vi aldrig helt, hvordan vores produkter ender med at se ud – og det er simpelthen en del af charmen. Vi synes ikke, at produkterne behøver være snorlige – det bliver for kedeligt. Vi kan lide, at hvert produkt er sit eget. Måske skaber det forhindringer undervejs, men det skaber endnu flere grin og fantastiske produkter.

.

 

EVERY THING HAS A STORY

opret et 

B2B-login

Den unikke Trademark Living kollektion er tilgængelig i vores webshop, og vi byder altid nye ambassadører velkommen.
Hvis du er en forhandler eller selvstændig erhvervsdrivende, skal du have et B2B-login for at få fuld adgang.
Registrér dine virksomhedsoplysninger, og du vil snart være medlem af Trademark Living familien. 

Opret dig nu

keyboard_arrow_up