LAMPER

Lamper er et af boligens største must-haves! Og vi kan godt afsløre, at vi er ret vilde med lamper og tænker meget i upcycling i selve designprocessen. Man må aldrig undervurdere den stemning lamper kan tilføre et rum, - det er faktisk ren magi. Lamper er ikke kun et spørgsmål om lys – det er også et spørgsmål om stil og design, de skal nemlig være pæne at se på slukket som tændt. De forskellige typer af lamper har hver deres fordel, derfor har vi et lækkert udvalg af loftlamper, pendler, bordlamper, gulvlamper, væglamper og LED pærer.

Alle priser er ekskl. moms

Skab stemning og atmosfære med en rå lampe i fabriksstil fra Trademark Living

Lyskilderne i hjemmet er med til at skabe stemning, og det er sjovt at eksperimentere med at arrangere sine lamper så de både giver det bedste lys og samtidigt dekorerer i indretningen.
Trademark Living tilbyder et bredt udvalg af metallamper i fabriksstil, upcyclede lamper, industrielle lamper, lamper i vintage stil og brugte lamper, der passer til både private og erhvervsindretning. Trademark Livings sortiment rummer industrielle pendler, bordlamper, væglamper, gulvlamper og LED-pærer. Uanset hvilken type lampe og lys dit hjem, din butik eller din restaurant mangler for at give det sidste touch, kan du finde det her.

Trademark Living loftlamper
Trademark Livings sortiment af loftslamper kan bruges i alle rum, og det er nemt at vælge enkelte eller flere lamper, som kan kombineres på forskellig vis. Sortimentet rummer loftlamper i forskellig stil i varierende, rå materialer: perforeret jern, håndflettet bambus og træ. Vores jernlamper fås i forskellige farver – jern og messing, antikblå, antikhvid, grøn, gul og rød. Du kan vælge en traditionel pendel i fabriksstil, som passer ind i de fleste indretninger. Hvis du ønsker en lampe, som gør opmærksom på sig selv, kan du eksempelvis vælge en upcyclet lampe af gamle cykelfælge, eller en pendel af gamle traktorlygter.

Trademark Living bordlamper
En bordlampe er oplagt til at oplyse skrivebordet på kontoret, eller eksempelvis som hyggebelysning på en kommode eller ved siden af sengen. Bordlamperne fra Trademark Living har et råt fabrikslook, og mange af dem er lavet af genbrugsmaterialer. Eksempelvis kan du vælge en upcyclet bordlampe, som er lavet af gamle knallertdele, lamper som er lavet af gamle billygter eller af en cykelpedal, bordlamper lavet af skruetvinger eller gamle savklingerne. De upcyclede bordlamper er kreative, og bringer både lys og personlighed ind i dit hjem.

Trademark Living væglamper
En væglampe kan give rummet fokus og skabe lys netop dér, hvor du har brug for det og samtidigt skaber lyset en hyggelig stemning. Trademark Livings væglamper er rustikke i udtrykket og passer perfekt ind i en moderne indretning. I sortimentet finder du væglamper med et gammelt look, eksempelvis i stil med gamle lanterner. Du kan også vælge en væglampe i rå materialer som støbejern, eller gamle industrilamper med patina.

Trademark Living gulvlamper
Når du er i gang med at skabe den helt rette stemning i dit hjem eller restaurant, er det vigtigt med en gulvlampe i hyggekrogene. En gulvlampe kan hjælpe med at give et godt læselys eller lys til håndarbejde. Hos Trademark Living er gulvlamperne, ud over at være praktiske, små kunstværker i sig selv. Vores gulvlamper har et industrielt og simpelt udtryk, og flere af gulvlamperne er lavet af upcyclede genbrugsmaterialer. Eksempelvis rummer sortimentet gulvlamper laver af gamle scootere og skibslamper. Flere af Trademark Livings gulvlamper er One of a Kind. Det vil sige, at hver enkelt gulvlampe er helt unik. Du kan blandt andet være heldig at finde en gammel skibsprojektør.

Trademark Living LED pærer
Din Trademark Living-lampe har brug for de rette elpærer for at kunne lyse, og det er oplagt at få dem med i bestillingen. Vi har mange forskellige LED-pærer at vælge imellem, og fælles for dem alle er at  de giver et stemningsfuldt og varmt lys - og at lyset kan dæmpes.

Find rå, upcyclede og industrielle lamper hos Trademark Living

Vil du se og opleve vores store sortiment af rå og unikke lamper? Så husk, at vi har et 500 m² B2B showroom i Skanderborg, hvor du altid er velkommen, hvis du er en forhandler eller en selvstændig erhvervsdrivende. Venligst ring inden eventuelt besøg, så du undgår at køre forgæves, og så vi har mulighed for at give dig den tid og opmærksomhed, der er brug for.

keyboard_arrow_up