keyboard_arrow_up

GAMLE KRUKKER OG STORE LERKRUKKER

Gamle krukker kommer med noget, de nyproducerede ikke kan få fra fabrikken: et tidligere liv. Hos os finder du især gamle lerkrukker med masser af patina, skævheder, farveforskelle og brugsspor. Nogle er små, andre er så store, at de næsten stopper folk på vej forbi.

Og det er netop en stor del af charmen. De gamle krukker er ikke ensartede, og de skal heller ikke være det. Hver enkelt har sit eget udtryk, og mange af dem er unika. Nogle sælges som individuelle one of a kind-produkter, mens andre kommer fra større partier, hvor krukkerne varierer fra eksemplar til eksemplar.

Uanset om du indretter butik, café, restaurant, kontor eller hjem, kan en gammel krukke tilføre noget, der er svært at skabe med nyt. Nogle gange skal der ikke mere til.

1 - 39 of 39 Nulstil

Alle priser er ekskl. moms 1 - 39 of 39 Nulstil

Gamle lerkrukker med patina, forskelle og spor fra et tidligere liv

Næsten alle krukker i denne kategori er gamle lerkrukker, og alder og mange års brug kan ses i overfladen. Farver, strukturer, afskalninger, reparationer og patina varierer, og to krukker fra samme parti kan derfor sagtens se forskellige ud.

Selve materialet kan også variere. Krukkerne er lavet af ler, men med gamle krukker fra Indien har vi ikke mulighed for at fastslå den præcise sammensætning. Leret kan være blandet med fx sand, jord, stenmel eller andre lokale materialer. Vi kender heller ikke nødvendigvis krukkernes præcise alder eller det konkrete sted i Indien, de stammer fra.

Det er med andre ord ikke produkter med en materialespecifikation fra fabrikken. Det er gamle brugsgenstande, og variationerne følger med. Køber du en krukke fra et større parti, skal du derfor også forvente variation fra den viste model. På one of a kind-produkterne køber du derimod præcis det eksemplar, du ser.

Store krukker og unika – dem skal du opleve i virkeligheden

Lad os være ærlige. Billeder er fine… men de snyder lidt. Især når det kommer til størrelsen. En krukke på 135 cm kan virke overskuelig på en skærm, men det er først, når du står ved siden af den, at du for alvor kan se og mærke, hvor meget den faktisk fylder i rummet. På den gode måde!

Derudover er der alt det, vi ikke helt kan fange på et billede. Finish, farver, brugsspor og patina varierer fra krukke til krukke. Derfor giver det rigtig god mening at kigge forbi vores showroom i Skanderborg og selv håndplukke den eller de gamle krukker, der rammer præcis det udtryk, du går efter.

Her kan du se størrelserne i virkeligheden, sammenligne patina og farver og gå på jagt blandt de krukker, vi har på lager lige nu.

Sådan bruger du gamle krukker i indretningen

En vintage krukke behøver ikke nødvendigvis en funktion. Patina, form og størrelse kan sagtens være nok i sig selv. Men vil du bruge krukkerne aktivt i indretningen, er der flere muligheder.

  • Lad de store krukker stå alene
    En stor eller høj krukke kan sagtens bære et tomt hjørne eller et større gulvareal alene. Især de største modeller har så meget volumen og karakter, at mere pynt hurtigt bliver overflødig.
  • Brug tørrede grene eller kunstige planter
    Det giver højde og grønt til indretningen uden at skjule krukkens patina. Vil du bruge levende planter, skal du bruge en vandtæt indsats.
  • Arbejd med flere højder
    Har du pladsen, kan flere gamle krukker i forskellige størrelser skabe en stærk gruppe. Forskellene i form, farve og overflade gør, at resultatet ikke bliver for pænt og ensartet.
  • Brug de mindre krukker højere oppe
    Ikke alle de gamle krukker er gulvmonstre. De mindre kan bruges på konsolborde, reoler eller andre flader, hvor patinaen får lov til at komme lidt tættere på.

Det skal du være opmærksom på

Vi siger det lige som det er: Vores gamle krukker er ikke vandtætte eller frostsikre.

Vil du bruge dem til planter, foreslår vi:

  • Brug en indvendig indsats
    En plastpotte eller anden vandtæt indsats sørger for, at vandet ikke kommer i direkte kontakt med krukken.
  • Stil krukken på en underskål
    En underskål kan opsamle eventuelt vand og beskytte både krukken og underlaget mod fugt og skjolder.
  • Hæv den eventuelt lidt fra gulvet
    Vores jernringe kan bruges som krukkefødder og løfter krukken lidt fra underlaget. Det gør det samtidig lettere at opdage og tørre op, hvis der skulle komme fugt under den.
  • Brug filtdupper på sarte overflader
    Det beskytter gulvet mod ridser og mærker.

Leder du efter andre krukker og lerkrukker?

Er du på jagt efter flere typer krukker, finder du også et bredt udvalg af krukker og lerkrukker i forskellige størrelser, former, farver og materialer. Her kan du gå på opdagelse i krukker af blandt andet ler, jern og blandinger af ler og cement og finde lige det udtryk, der passer til din indretning.

FAQ om gamle krukker og store lerkrukker

Er alle de gamle krukker unika?

Ja, i den forstand at gamle krukker naturligt varierer i form, farve, patina og brugsspor. Nogle sælges som individuelle one of a kind-produkter, mens andre kommer fra større partier og derfor ikke er oprettet enkeltvis.

Hvor store er de gamle krukker?

Størrelserne varierer meget. Vi har både mindre modeller og store lerkrukker på over en meter. De største kan være omkring 170 cm høje og fungerer som markante gulvkrukker i indretningen.

Hvad er de gamle lerkrukker lavet af?

De er lavet af ler, men fordi der er tale om gamle krukker fra Indien, kender vi ikke den præcise materialesammensætning. Leret kan være blandet med blandt andet sand, jord, stenmel eller andre lokale materialer, og sammensætningen kan variere fra krukke til krukke.

Kan man plante direkte i de gamle lerkrukker?

Nej. Krukkerne er ikke vandtætte. Brug altid en vandtæt indsats eller en separat potte indeni, hvis du vil bruge dem til levende planter.

Kan gamle krukker bruges udendørs?

Vi anbefaler dem ikke til udendørs brug. Krukkerne er ikke frostsikre, og fugt og temperatursvingninger kan beskadige dem. Brug dem indendørs eller i overdækkede områder, hvor de er beskyttet mod vejr og frost.

Kan jeg selv vælge en gammel krukke?

Ja. I vores showroom i Skanderborg kan du gå på opdagelse blandt de gamle krukker, vi har på lager, og håndplukke den, der passer til din indretning. Det er især en fordel ved de gamle krukker, fordi størrelse, farve, patina og brugsspor varierer.