Rustik indretning bag den gamle gule halmlade
Bag de gule blikplader gemte sig i mange år en lidt rå og halvtom golfsimulatorhal. Her kunne man høre lyden af golfbolde, der ramte lærredet, få sig en fadøl, men ellers var rummet stort, bart og uden charme. Jeppe og Pernille fra Volstrup Golfcenter kunne dog se noget andet: et uudnyttet potentiale.
Fra rå barstole til fuld rustik på indretningen
Før forvandlingen bestod indretningen af et virvar af forskellige møbler, og rent funktionelt fungerede det fint, men æstetisk var det lidt noget rod. Og da Jeppe allerede kendte Trademark Living fra køb af rustikke barstole til sine hjemmebyggede barborde, var det nærliggende at kontakte dem igen.
”Jeg fik aftalt med deres indretningskonsulent Klaus, at han skulle komme forbi og kigge på det større indretningsprojekt. Det var en kæmpe øjenåbner at have besøg af ham, og med hans idéer fik hallen et helt nyt udtryk; mørkegrå vægge, store indrammede jerngitre over spisepladserne og en indretning, der både blev hyggelig og funktionel,” fortæller Jeppe.
”Hallen var meget steril og lad os bare kalde den ”halpræget”, og vi ønskede at få den gjort til et sted, hvor du får lyst til at hænge ud og holde festlige arrangementer. Og det potentiale må man sige, at der var”, griner Jeppe.
Rød tråd i den rustikke indretning
”Efter besøget kom Klaus med nogle forslag til en rustik indretning, som vi bare åd råt, fordi vi syntes, det var så godt. Vi er vilde med løsningen med fleksible rullevægge og New Yorker vægge, der nu skaber hyggelige områder. Der er kommet en rød tråd i indretningen, der fortsætter helt ud på toiletterne, og det er genialt for os” siger Jeppe.
Begejstrede gæster
”Gæsterne er blown-away. Den gamle lade afslører slet ikke et indvendigt miljø som dette, og folk elsker stilen og hyggen og har lyst til at være der”, fortæller Jeppe. ”Når døren åbnes, og man træder ind, er det svært at tro, at man står i en tidligere lade.”
En proces der var guld værd
”Klaus har været virkelig god i hele processen, og han kom også op og hjalp, da vi skulle i gang med selve indretningen. Det var simpelthen guld værd, at han ikke kun leverede idéerne, men også stod i hallen og flyttede rundt på planter og lamper, indtil alt faldt på plads. Det har næsten været det bedste i hele processen, at Klaus var med til at sørge for, at det hele kom til at se godt ud”, griner Jeppe.
Vil du selv skabe lidt af den samme rustikke indretning som hos Volstrup Golfcenter?
Her er Klaus’ bedste tips:
- Mal væggene mørke: Det dæmper det sterile look og giver den eftertragtede hyggehule-stemning.
- Højt til loftet?: Hæng jerngitre op over spiseområderne så rummet føles lavere. Det giver samtidig plads til at tilføje lamper og hænge grønne planter ned, der tilfører varme og liv.
- Skab fleksibilitet: Rulbare New Yorker-vægge kan nemt opdele store lokaler i mindre zoner. De fungerer også som praktiske garderober eller grønne vægge, når du tilføjer kroge og planter.
- Mix materialer: Træ, jern og læder spiller godt sammen og skaber et rustikt udtryk med kant.
spisebordsstole
Spisebordsstole i jern og læder giver et råt look og spiller perfekt sammen med borde i genbrugstræ.
loftslamper
Stemningsskabende lamper, der giver den helt rigtige belysning, er en meget vigtig brik i en rustik indretning.
Spiseborde
En blanding af runde, kvadratiske og aflange borde giver fleksibilitet til både små og store selskaber.