keyboard_arrow_up

Fra amerikansk diner til nordisk indrettet hyggehule

Lyden af motorer hænger i luften. Det karakteristiske medaljeskab og den rå, industrielle motorstemning i indgangspartiet sætter scenen hos Racehall i Viby J. Her kan man køre ræs. Men hov, hvad sker der henne ved trappeopgangen op til restauranten? Det må være nyt. Lyset bliver dæmpet. Planter bløder rummet op. Og et sted mellem kaffe og friskbagte boller sænker skuldrene sig helt af sig selv.

Det er tirsdag morgen i Gastro Hall.  Medarbejdere fra en nærliggende virksomhed fylder tallerkener ved ta'-selv-buffeten før morgenmødet. De har allerede været en tur på gokartbanen, så energien er høj, men rummet summer roligt.

Nye rammer, ny retning

Da Henrik Mensch får tilbudt forpagtningen af Racehalls restaurant, er han ikke et sekund i tvivl. ”Race og god mad i ét… What’s not to like?” griner han.

”Jeg har haft mine ture på racerbanen og også nydt en burger eller to i den gamle diner, men jeg ville gerne noget andet med restaurantindretningen og samtidig give maden et væsentligt løft. Jeg kunne se et potentiale i at åbne restauranten op for flere typer gæster, virksomheder og foreninger, og samtidig udvide menukortet så man også hér kan få vores populære tapas, som vi er blevet så kendt for i Volleshave Gårdbutik i Beder.

Det amerikanske diner-look

Før var man ikke i tvivl om stilen. Pastelfarvede turkisblå lædersofaer. Sort-hvidternet linoleumsgulv. En klassisk amerikansk diner, som passede fint til Racehall-konceptet.

Men indretningen var ret fastlåst i store båse, og placeringen af sofaerne var ikke optimal i forhold til at finde et godt udsyn til racerbanen.

Hyggehule med udsigt til fart

Henrik havde 3 primære ønsker med den nye nordiske indretning:

  1. Mere intim og hyggelig stemning
  2. Udsyn til race fra flere pladser
  3. Plads til flere slags gæster og gruppestørrelser

”Jeg ville have varme materialer og mere ro,” fortæller han. ”Det skal være hyggeligt for forældre at sidde med en kop kaffe, mens børnene kører ræs. Og samtidig var det vigtigt at skabe mere ro, så gæsterne har lyst til at blive hængende”.

Fleksibel nordisk indretning

Henrik har tidligere fået hjælp af Trademark Living til caféindretning, så han vidste, hvem han skulle ringe til.

”Klaus er sprængfyldt med ideer, og vi arbejder godt sammen,” siger han.

”Klaus foreslog som noget af det første at male restauranten mørkegrå. Ikke bare væggene, men også paneler, loft og rør. Sammen med det nye trægulv har det givet en hulestemning, der føles både rolig og rå på samme tid”.

Indretningen er også blevet mere varieret. Runde borde til de små selskaber. Langborde til grupper og møder. Og ved vinduerne er der kommet New Yorker-vægge på hjul, så man kan sidde i mere intime båse med udsigt til racerbanen. Længere inde i lokalet er der placeret høje barborde, så flere pladser kan følge med i løbene.

Alsidighed i praksis

”Jeg er vild med den fleksible indretning, hvor Gastro Hall ændrer karakter i løbet af dagen.
Om formiddagen kan langbordene bruges til brunch og møder, og om aftenen kan bordene skilles ad og give plads til familier, der slutter dagen af med burgere.

Skillevæggene står på hjul, så rummet kan tilpasses hurtigt, både ved vinduerne og længere inde, for eksempel hvis der skal skærmes af til en børnefødselsdag.”

Samspillet mellem rå rammer og varme detaljer

”Vi har fået meget ros for de nye rammer. Gæsterne er vilde med kontrasten mellem det industrielle miljø ved banerne og den rolige stemning i restauranten”.

”Jeg vidste godt, at træ, læder og metal ville give varme,” siger Henrik, ”men jeg er alligevel overrasket over, hvor stor en forskel grønne planter og dæmpet belysning gør.”

Et sted man bliver hængende

”I starten var det sjovt at se stamgæsternes reaktioner. Ofte hørte man et “wow, der er godt nok sket noget her,” griner Henrik.
I dag bliver gæsterne hængende lidt længere. Og alle kroge af restauranten bliver brugt, fra barbordene til båsene med udsigt over banerne.

Stemningsskift uden flere kvadratmeter

Rammerne var ligesom sat. Der var ikke mulighed for flere m2. Men maling, nyt gulv og nye møbler har gjort rummet langt mere fleksibelt og skabt et markant stemningsskifte.
Nu vil Henrik først nyde, at Gastro Hall står færdigt, men han udelukker ikke et nyt indretningsprojekt, hvis det rigtige viser sig.

Barstole

Barstole med lædersæder og slanke jernstel passer perfekt ind i en nordisk indretning, hvor komfort og stil går hånd i hånd. Ideelle til barområder, hvor gæsterne gerne bliver siddende lidt længere.

Ja tak, jeg vil gerne have at mine gæster bliver hængende

spiseborde

Runde spiseborde skaber en mere intim stemning og gør det nemt at samle både familier og mindre grupper. I en nordisk restaurantindretning giver de ro i rummet og bedre flow mellem bordene.

Jeg skal da tjekke de runde spiseborde ud

Væglamper

Væglamper er geniale i nordisk indretning, når du vil skabe dæmpet belysning omkring mere intime bordopstillinger. De giver ro, varme og stemning uden at stjæle opmærksomhed.

Jeg er vild med dæmpet belysning til væggene