Træet i fokus
Genbrugstræ ♻
Genbrugstræ er ren win-win for både kunder og klima. Ikke nok med, at træ har evnen til at holde sig i flere generationer, så er klimaregningen for det brugte træ i forvejen betalt. Men ligesom for os mennesker, så sætter tid og brug også sine spor i træet. Store mængder slidte møbler, døre, trækasser m.m. bliver smidt ud, når malingen begynder at skalle af, eller et bordben knækker. Selve træet fejler dog i bund og grund ingenting – tværtimod giver lidt slid det rustikke look, som så mange af vores kunder efterspørger. Er du selv på jagt efter et lækkert cafébord, sofabord, eller andet interiør i genbrugstræ, så tag et kig i vores webshop.
REDUCE // REUSE // RECYCLE
Genbrugstræ - træ med omtanke
For os her hos Trademark Living, kommer respekt for Jordens ressourcer, som en helt naturlig forlængelse af vores passion for vintage og genbrug.
Træ er et helt igennem fantastisk materiale, som i de rigtige hænder kan formes til noget ekstraordinært. Men selvom vi er helt vilde med at arbejde med træ, så glemmer vi ikke, at træer tjener andre og vigtigere formål i det globale økosystem. Godt træ er derfor en dyrebar ressource, som skal produceres og bruges med omtanke. I bestræbelserne på at minimere vores klimaaftryk mest muligt, gør vi vores bedste, for at tænke klimavenligt hele vejen fra det øjeblik, hvor en skæv produktidé opstår, og helt frem til det færdige produkt forlader vores lager.
Én af de led i produktionsfasen, hvor vi forsøger at være særligt opmærksomme på det klimaftryk som vi efterlader, er under udvælgelsen af materialer til vores produktioner i træ. Nye Trademark Living produkter i træ fremstilles udelukkende af langtidsholdbare træsorter – også kendt som ’hårdttræ’. Hårdttræ er kendetegnet ved flotte åretegninger og knaster, som giver produkterne et naturligt og unikt look.