Bogholder
Bogholderi og administration
Er både overblik og pålidelighed nøgleord, som beskriver dig? Er du økonomiuddannet og har erfaring indenfor bogholderi, regnskab og økonomistyring? Kunne du tænke dig at arbejde i en handelsvirksomhed beliggende i Skanderborg, der sælger interiør internationalt i et råt og industrielt design? Er du klar til at gøre brug af din ordenssans og dine analytiske evner - og dermed gøre os endnu stærkere?
– så kunne du være det næste medlem af Team Trademark Living
Trademark Living søger en kollega til at arbejde i det vigtige ”hotspot” mellem økonomi og administration. Du vil blive involveret i drift og udvikling og arbejde både bagud og ind i fremtiden. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger og med ledelsen - og får ansvar for en række selvstændige opgaver.
Hverdagen vil blive alsidig, da du skal jonglere mellem ansvarsopgaver i forskellige afdelinger. Hos os er du med hele vejen. Du vil skulle følge produkterne og processerne fra ankomst til afgang. Du følger pengene, organisationen og forretningen.
Dine ansvarsområder:
-
Dagligt bogholderi; såvel debitor- som kreditorstyring og lønkørsel
-
Debitorbetalingsprocesser; herunder kontoudtog, rykkerprocedure og opfølgning
-
Udarbejdelse af månedsbalancer, budgetter, indberetninger (Danmarks Statistik/Intrastat/moms) og klargøring til årsregnskab
-
Ledelsesrapportering; herunder grundlag for budgetopfølgning og nøgletal
-
Økonomistyring; her bygger du bro til ansvarsområderne som koordinator; herunder aktivitetsstyring, (indkøb/indtjening), kapacitetsstyring (ressourceoptimering), likviditets- og finansstyring
-
HR: personaleadministration; herunder tidsregistrering, kontraktvedligeholdelse m.m.
-
Salg: statistikker og rapporter m.m. til salgsteam og ledelse
-
Administration: indberetninger til myndigheder, statistikker og andet godt administrativt.
Kvalifikationer, som vi særligt vil kigge efter
-
Du er en erfaren og selvkørende bogholder, der er vant til at løse dine opgaver uden den store eksterne kontrol eller opfølgning.
-
Du er god til at skabe, udvise og udleve tryghed.
-
Du har habile talkundskaber; du finder detaljen lige så vigtig som helheden.
-
Du har gode IT-kompetencer, og er superbruger i Excel. Kendskab til Visma Business vil være en fordel.
-
Du er struktureret, pligtopfyldende, har gå-på-mod, gode analytiske evner og et godt humør.
-
Du har lyst til en arbejdsplads, hvor nærvær og teamånd er i fokus.
-
Du er selvstændig, initiativrig, resultatorienteret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
-
Kundskaber i engelsk og tysk vil være en fordel, da vores aktiviteter er internationale.
Trademark Living tilbyder
Ud over en varieret og travl hverdag, tilbyder vi et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø. Vi er 14 personer, der har sin daglige gang i virksomheden. Vi er et familieejet firma, hvor de nære værdier præger hverdagen.
Stillingen er estimeret til en 4-dags uge, dvs. 30 timer.
Kunne du tænke dig at blive en del af Trademark Living-teamet, så send din ansøgning og CV til ak@trademarkliving.dk. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Send gerne din ansøgning allerede i dag. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Kjær Thormann på telefon: 28495423