Kurv

Min kurv

0 produkter

Salgs- og leveringsbetingelser TRADEMARK AS pr. 17. november 2016

Indgåelse af aftaler

Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved ethvert køb af produkter hos TRADEMARK AS. TRADEMARK AS har ret til at opdatere salgs- og leveringsbetingelser med angivelse af ikrafttrædelsesdato. De gældende salgs- og leveringsbetingelser findes på vores hjemmeside. Det er kundens ansvar at holde sig ajour med de gældende salgs- og leveringsbetingelser. Det er tidspunktet for afgivelse af ordrebekræftelse fra TRADEMARK AS der afgør, hvilke salgs- og leveringsbetingelser der er gældende. Fravigelse af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er kun gyldige med TRADEMARK AS skriftlige accept.

Login til webshop

Som kunde hos Trademark Living har du fået et personligt login til www.trademarkliving.dk, og dermed er du også automatisk registreret som modtager af nyhedsmails fra os. Ønsker du ikke at modtage disse mails, kan du til enhver tid nemt afmelde dem.

Elektronisk kommunikation

Ved køb af produkter fra TRADEMARK AS accepterer du, at løbende kommunikation og meddelelser kan ske elektronisk til den af dig oplyste e-mailadresse. Du accepterer, at elektroniske meddelelser således har samme juridiske retsvirkninger som meddelelser, der ikke fremsendes som elektronisk post.

Fakta om dit køb

Produkter leveret af TRADEMARK AS er grundlæggende opdelt i tre kategorier:

1. originale, gamle møbler

2. delvis nyproducerede, semihåndlavede produkter fremstillet af genbrugsmaterialer

3. nyproducerede, semihåndlavede produkter fremstillet af nye eller brugte materialer

BEMÆRK Når du gennemfører et køb af produkter i en af ovenstående kategorier gør vi opmærksom på, at produkter med samme varenummer ikke nødvendigvis er ens. Der vil ofte være forskelle i farver, størrelser og udseende fra produkt til produkt. Dette betyder, at du som kunde må forvente forskelle i forhold til det produkt som eksempelvis er set på hjemmesiden, i showroomet eller på en messe. TRADEMARK AS kan derfor ikke garantere, at det købte produkt har samme udseende som det sete.

Med hensyn til produkter fremstillet i træ, gør vi opmærksom på, at træ et er levende materiale, der forandrer sig, og kan ændre karakter. Træ arbejder med de omgivelser det befinder sig i og der kan eksempelvis opstå små revner mellem træets årer. Produkter hvori jern indgår, kan være rustne.

Reklamationer

Produkter leveret af TRADEMARK AS skal opfattes som unika og TRADEMARK AS kan jf. ovenstående oplysninger ikke godtage reklamationer, der alene skyldes en uoverensstemmelse mellem det sete og det købte produkt.

Du opfordres til at gennemgå leverancen for fragtskader og antal/mængde straks ved modtagelsen, og inden der kvitteres for modtagelsen på fragtbrevet. Evt. mangler eller skader skal noteres på fragtbrevet. Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.

Ved fejlagtige leverancer eller beskadigede varer, skal TRADEMARK AS kontaktes hurtigst muligt og inden 8 dage efter modtagelse af varerne. TRADEMARK AS tager kun imod reklamationer der er fremsendt pr. e-mail og ledsaget af et billede af det beskadigede.

 

Ejendomsforbehold

Ejendomsretten til de leverede varer tilkommer TRADEMARK AS indtil hele købesummen inkl. eventuelle påløbne renter og omkostninger er betalt.

Betalingsbetingelser

For nye kunder: Forudbetaling før afsendelse af varer
For eksisterende kunder: 14 dage netto fra fakturadato – Den dag ordren sendes fra lager.


Alle nye kunder skal købe for minimum DKK 3.500,-.
Efterfølgende ordrer under DKK 2.000,- pålægges et administrationsgebyr på DKK 250,- pr. ordre. Dette gælder ikke restordrer og tillægsordrer til indeværende ordre.

TRADEMARK AS kontakter dig inden levering, og til nye kunder fremsender TRADEMARK AS en proforma faktura, som skal indbetales, inden varerne bliver afsendt fra lager.

Køb af produkter fra TRADEMARK AS

Aftale om køb af produkter fra TRADEMARK AS indgås på dansk, tysk eller engelsk. Aftale om køb baseres på de til enhver tid gældende salgs- og leveringsbetingelser. Aftale om køb anses først som endelig indgået, når TRADEMARK AS har bekræftet din ordre. Du modtager efter bestilling en ordrebekræftelse pr. e-mail indenfor 2-5 arbejdsdage efter afgivelse af ordre til den af dig oplyste e-mailadresse. Ordrebekræftelsen indeholder bl.a. et ordrenummer, navn og adresse på betaleren, leveringsadressen samt en oversigt over bestilte produkter. Det er vigtigt, at du allerede ved ordreafgivelse (eller senest før afsendelsesdagen) meddeler os, hvis der er dage, du IKKE kan modtage varer eller har specielle åbningstider, eller hvis du har andre ønsker vedr. leveringen. Du opfordres til at tjekke ordrebekræftelsen og bemærk venligst, at ordrebekræftelsen er eksklusiv leveringsomkostninger.

Lagerførende produkter

Alle produkter i web shoppen er angivet med ”på lager” / ”Ikke på lager”, og opdateres dagligt.

I enkelte tilfælde kan det ske, at en vare er solgt til anden side, før din ordre behandles.

 

Levering

Du bliver kontaktet af TRADEMARK AS inden vi pakker din bestilling.

Leveringstider for lagervarer er som udgangspunkt 5-10 arbejdsdage. Levering af lagervarer sker i henhold til ordrebekræftelsen, hvor også evt. specielle forhold vil være anført.
Hvis ikke andet er aftalt, sørger TRADEMARK AS for levering af varerne med et af TRADEMARK AS valgt fragtfirma. Levering vil ske til den af dig angivne adresse. Fragtfirmaet adviserer levering på selve leveringsdagen. Dvs. at du vil modtage enten en mail eller en sms om, at din levering er på vej til dig den dag. Da din ordre allerede er på bilen og på vej ud til dig, har du ikke mulighed for at ændre leveringsdagen. Du bærer ansvaret for, at der er adgang til det aftalte leveringssted. Hvis du ikke er til stede på leveringsdagen, og fragtfirmaet forgæves forsøger at levere, vil dette nemlig betyde en ekstra regning til dig på 80% af fragtsummen. Ved levering til udlandet påtager TRADEMARK AS sig ingen forpligtelser i forhold til indberetning af told, afgifter m.m.

Alle produkter sælges af TRADEMARK AS under leveringsbetingelsen: AB FABRIK – dvs. fragtomkostningerne for alle leverancer bliver faktureret kunden af TRADEMARK AS.

Fortrolige oplysninger

TRADEMARK AS er en selvstændig virksomhed, der ikke giver oplysninger videre til uvedkommende parter. TRADEMARK AS opbevarer data fra sine kunder sikkert. Oplysninger givet i forbindelse med køb hos TRADEMARK AS, opbevares af TRADEMARK AS for at sikre en korrekt og optimal behandling af kunderne, både før og efter leveringen af produkterne.

Forbehold

TRADEMARK AS tager forbehold for trykfejl, prisfejl, farveafvigelser på billeder m.v.. Der tages ligeledes forbehold for moms- og afgiftsændringer, prisændringer samt udsolgte produkter. Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves.

Transport af rettigheder og forpligtelser

Oplysninger, der er givet til TRADEMARK AS, vil kun blive brugt internt. De vil ikke blive solgt eller givet videre til tredjepart.

Force Majeure

TRADEMARK AS er ikke ansvarlig for forsinkelse og/eller mangler, som skyldes omstændigheder udenfor TRADEMARK AS kontrol, og som ikke kunne eller burde være taget i betragtning ved aftalens indgåelse, som f.eks. krig, indførsels- eller eksportforbud, arbejdskonflikter, brand og lign.

Værneting

Eventuelle tvister mellem kunden og TRADEMARK AS afgøres ved danske domstole efter dansk ret med TRADEMARK AS hjemsted som værneting.

Delvis ugyldighed

Skulle en bestemmelse i nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser eller en bestemmelse i øvrige aftaler mellem kunden og TRADEMARK AS være eller blive ugyldig, berører dette ikke gyldigheden af alle øvrige bestemmelser eller aftaler.